Vi skifter domæne - Vi skifter domæne fra www.daconet.dk til frydendahl.com. Skiftet sker 1. maj 2024 Læs mere

Fisketegn

Som lystfisker og fritidsfisker er du i følge loven forpligtet til at købe et fisketegn, hvis du skal fiske i danske vande, hvilket omfatter saltvand i dansk territorium, naturlige ferske vande, kanaler, grøfter og lignende, som er skabt af mennesker, men som er en del af naturlige vandløb.

Hvilket fisketegn du skal købe afhænger af, hvilke redskaber du anvender til fiskeriet.

Lystfisker

Fisker du med lette håndredskaber, skal du have lystfiskertegn. Håndredskaber er fx fiskestang, pilk og harpun - redskaber som du fisker aktivt med.

Hvem skal ikke have lystfiskertegn?

  • Personer under 18 år
  • Personer på 65 år eller over
  • Fritidsfiskere som har et gyldigt fritidsfiskertegn
  • Ejeren og resten af husstanden af den grund, der ligger nærmest ved det ferskvand, der bliver fisket i.
  • Lystfiskere der fisker i "put and take" søer (ørredssøer).

Fritidsfisker

Hvis du fisker med redskaber som fx garn, ruser og kroge, skal du have fritidsfiskertegn. Redskaberne fisker passivt, uden at du behøver at være til stede.

For at være fritidsfisker skal du:

  • Være fyldt 12 år (der er ingen øvre aldersgrænse)
  • Have fast bopæl i Danmark, medmindre du kommer fra et EU-land, Island eller Norge og har en nærmere tilknytning til Danmark, for eksempel på grund af arbejde her i landet.
  • Du skal have fritidsfiskertegn, selvom du er 65 år eller ældre.

Køb fisketegn

Fisketegnet skal du selv købe, og du har mulighed for at købe det online på fisketegn.dk