Rejeruser

Sortér efter:

160/4 Rejeruse

Rejeruse 160/4
Enkelt og dobbelt type

1.082,81 dkk Inkl. moms

200/4 på Rejeruse

Enkelt og dobbelt

1.506,88 dkk Inkl. moms

Afkl. spærrenet til 160/4 rejeruse

24,94 dkk Inkl. moms

Afkl. spærrenet til 160/5 rejeruse

26,25 dkk Inkl. moms

Afkl. spærrenet til 200/4 rejeruse

27,56 dkk Inkl. moms

Her finder du hele vores udvalg i rejeruser, som vi kan levere lige fra enkelt- til dobbeltruser, med og uden arme og rad samt som en sammensyet ruse uden ringe.

Når du bestiller rejeruser hos Daconet, så får du leveret nogle af markedets bedste ruser. Siden 1934 har vi udviklet og produceret ruser, og produktionen foregår i dag på vores egen fabrik i Malaysia.

Læs mere om reglerne for rejeruser og fritidsfiskeri nederst på siden.

Regler

Der er visse regler, som du bør vide, før du går i gang med fritidsfiskeri med ruser, og det afviger lidt efter, om rusefiskeriet foregår i fersk- eller saltvand.

I ferskvand gælder det, at kasteruser kun må anvendes i perioden 1. august til og med 15. oktober. For saltvand er det tilladt at anvende kasteruser i perioden 1. august til 10. maj.

Husk også at overholde reglerne om (for saltvand); forreste rusebøjle (max 90 cm), maskestørrelsen i radgarnet (højest 40 mm), stoprist/spærrenet samt hele reskabet skal stå under vand.

Skal du fiske i vandløb, så er der ligeledes nogle særlige regler om fangståbning og arme vender mod strømmen. For fiskeri med kasteruser i ferskvand skal bagrusen i øvrigt være monteret med et vindue à 14x14 cm med et maskemål på 32 mm (helmaske).

Som fritidsfisker må du maksimalt fiske med seks redskaber - én ruse er ét redskab.

Læs mere om regler i Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand

Særligt for rejepæleruser

I vores sortiment af rejeruser finder du både enkelt og dobbeltruser, og det er vigtigt at du skelner korrekt til disse, idet vores enkeltruser falder ind under kategorien standruser og dobbeltruser under kategorien kasteruser.

For enkeltruserne (rejepæleruse) gælder særlige regler for for både fisketiden og opstillingsmetoden. En rejepæleruse må fiske hele året rundt og den kan anvendes som både undervandsruse og overvandsruse.

Som fritidsfisker skal rejepælerusen opstilles med mindst tre og højest fem pæle. Inderste pæl afmærkes med et flag og en gul refleks. Yderste pæl afmærkes med to flag og to gule reflekser. Rusen skal ligeledes være forsynet med et rad og to arme, hvor armene skal være mindst en meter og maks. to meter lange, samt et rad på maks. 14 meters længde. Læs mere om reglerne for fritidsfiskere i folderen Information om fiskepleje og fiskeiregler for Lyst- og fritidsfiskeri.